Mar 17, 2021
ClubHouse gør dig til menneske igen
Fremtidsforsker Anne Skare og læge, forfatter og iværksætter Imran Rashid er mine gæster i denne 37. episoder af Marketing To Go. Vi taler om det nye, sociale medie, ClubHouse, om hvad det vil sige at være et menneske – og om de store forskelle på hvad hhv. de traditionelle, sociale medier og ClubHouse gør ved vores menneskelighed og medmenneskelighed.
Vi kommer blandt andet omkring:
* de store forskelle på ClubHouse og andre sociale medier som fx Facebook og LinkedIn
* hvorfor ClubHouse er det første sociale medie, der faktisk er socialt
* forskellen på at tale sammen og skrive til hinanden, synkron og asynkron kommunikation
* hvordan de traditionelle, sociale medier har forvrænget vores måde at være sociale på, hvorimod ClubHouse inviterer til normal, menneskelig omgang med hinanden
* hvorfor ClubHouse giver dig mulighed for at udtrykke dig som et helt menneske – herunder fx sårbart, humoristisk, følsomt, nærværende mv.
* at ClubHouse er baseret på refleksion og god, opbyggelig samtale frem for overfladisk opmærksomhed
* hvorfor journalister og politikere har svært ved at begå sig på ClubHouse
* eksempler på, hvordan ClubHouse løser mange problemer hurtigere end nogensinde før
* det høje tempo i vores kommunikation i dag og stilheden som en luksus, der er svær at finde
* et kig ind i fremtiden for ClubHouse, og de muligheder mediet giver – menneskeligt og kommercielt
* de risici, ClubHouse som medie rummer, og det ansvar, der ligger i at være moderator på ClubHouse
* vejledning til, hvad du gør som ny på ClubHouse
* hvorfor ClubHouse gør dig til den bedste udgave af dig selv og giver næstekærligheden gode vilkår
Ikke mediet, men menneskene i centrum på ClubHouse
Vi er ikke blevet mere sociale af at bruge de sociale medier, tværtimod. En af vores udfordringer gennem det sidste årti har været, at vi på de sociale medier har haft mediet i fokus og talt til hinanden – ikke så meget med hinanden.
Her er ClubHouse en anderledes mulighed og på den vis det første ægte, sociale medie, fordi det har 100 pct. fokus på de mennesker, du møder og taler sammen med – live, i en uformel og ufiltreret samtale.
Live på ClubHouse undervejs i podcasten
ClubHouse er indtil videre en betaversion og stadig en legeplads. I den ånd opretter vi i podcasten på et tidspunkt et rum på ClubHouse. Vi får hurtigt samlet op mod 50 mennesker, og 2 af dem giver deres bud på, hvad der gør ClubHouse til noget helt særligt. Blandt andet dette er med til at gøre også denne podcast til noget helt særligt.
Har du lyst til at høre mere om ClubHouse?
Lyt med lige her:
https://www.renehjetting.dk/clubhouse-goer-dig-til-menneske-igen/