Forlæst: Klassiske fortællinger
Bjarke Sølverbæk
Subscribe
Forlæst er en podcast hvor vært Bjarke Sølverbæk og udvalgte gæsteoplæsere vækker litteraturen til live. Vi rejser tilbage i tiden og læser de klassiske fortællinger som stadig har noget at byde på for nutidens lyttere. Forfatterne og deres fortællinger vil ofte blive introduceret så det giver bedre mening hvordan de indskriver sig i litteraturhistorien og hvorfor de stadig er spændende den dag i dag.
Available episodes
Newest first
Oldest first
Jun 5, 2023
"Klods-Hans" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Klods-Hans" af H.C. Andersen fra 1855. Det er et af Andersens genfortællinger af folkeeventyr han hørte som barn.
Emilie Holm nævner eventyret da hun skal karakterisere hvordan Andersen fremførte sine eventyr: ”Han læste ikke, han fortalte. […] Andersen var helt inde i Eventyrets Stemning. Han var de Skikkelser han fortalte om, Klods Hans, Prinsessen, Heksen i Fyrtøjet og Dyrene, hvis pudsige Bevægelser og sjove Lyde han kunne efterligne til Fuldkommenhed, men han overdrev aldrig. Det var Stemningen han vilde have frem, og bare ved at se paa ham, følte man sig hensat til en helt anden, underlig Verden.”
playlist_add
May 1, 2023
"Tommelise" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Tommelise" af H.C. Andersen fra 1835. Det er et af Andersens originale eventyr uden noget forlæg.
playlist_add
Apr 24, 2023
"Den grimme ælling" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Den grimme Ælling" af H.C. Andersen fra 1843. Eventyret kaldes ofte selvbiografisk, og Andersen indrømmede også dette direkte i et brev til Georg Brandes i 1869: "i 'Den grimme Ælling', er en Afspeiling af mit eget Liv". Det selvbiografiske handler her mest af alt om tonen og motivet: Geniet der er bestemt til at lykkes på trods af sin omverden.
Straks efter eventyret blev oversat til tysk og engelsk blev det så populært at det åbnede mange døre til de europæiske hoffer og parnasser over hele Europa for Andersen. I andre europæiske lande var man noget hurtigere til at fatte interesse for både Andersens egen livshistorie og for hans fornyelse af eventyrgenren, end vi var herhjemme.
Ligesom Shakespeare før ham, har der lige siden hans kanonisering været spekulationer om at H.C. Andersen skulle være af adelig eller kongelig byrd, og der gik rygter om at Christian VIII skulle være hans far. Det har ikke hold i virkeligheden, men det er interessant hvor svært det er for mange at acceptere når storhed stammer fra ringe kår, og det gik da også Andersen på hele hans liv, samtidig med at han også brugte det i sin selvfremstilling. Dette komplicerede forhold til arv og miljø er det værd at have i baghovedet, når man læser eventyret.
playlist_add
Apr 17, 2023
"Nattergalen" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Nattergalen" af H.C. Andersen fra 1843.
Det er endnu et Andersen-eventyr som nemt lader sig udlægge som en poetik, altså et skrift om digtningens formål og væsen. Det vender vi tilbage til efter fortællingen.
"Nattergalen" postulerer at den udspiller sig i Kina, et faktisk sted, men Kina, kineserne og det kinesiske er nok snarere symboler for noget ganske andet. Det er blot „det ydre, det tilsyneladende” som Andersen selv har formuleret det. Kina er det land man som barn kunne grave sig ned til da det jo var på den anden side af Jorden – det forekommer fjernt og forunderligt fremmed.
Det er her værd at bemærke at på Andersens tid var en af betydningerne af adjektivet kinesisk én „som (haardnakket) opretholder forældede, besværlige ell. omstændelige traditioner”. Og det må man sige også kendetegner hoffet i Nattergalen. De er nøje ordnet i hierarkier i en sådan grad „at naar nogen, der var ringere end [kavaleren] vovede at tale til ham [...] saa svarede han ikke andet end „P!”” Han udstråler den kinesiske selvtilstrækkelighed der er så vidtfavnende at selv sproget går i opløsning uden for dens rammer. Den kinesiske indskrænkethed er også tydelig idet ikke ét eneste egentligt medlem af hoffet kender noget til nattergalen, for når den „aldrig [er] blevet præsenteret ved Hoffet”, findes den jo knap nok.
Deres indskrænkethed understreges yderligere da hoffolkene antager at køer og frøer, hvis 'sang' ikke ligefrem er skøn, er nattergalen . De besidder ikke (længere) nogen umiddelbar tilgang til verden; i stedet har den kinesiske verdensopfattelse præget dem i en sådan grad at hoffets virkelighedsopfattelse overskygger den faktiske virkelighed.
Denne forvrængede virkelighedsopfattelse viser sig endnu tydeligere da damerne tager „Vand i Munden for at klukke, naar nogen talte til dem; de troede da ogsaa at være Nattergale”. For dem er ordligheden mellem legetøjet „med vand der klukker ved anblæsning” og sangfuglen der synger så smukt nok til at de tror det lyder ens.
Enhver handling tillægges også kun betydning inden for hoffets snævre fortolkningsramme, hvilket også får dem til at betegne Nattergalens værdsættelse af kejserens tårer som rent „Koketteri”.
Allertydeligst kobles virkelighedsbegrebet til autoriteter uden for individet da spillemesteren proklamerer „at det var lige saa godt som før, og saa var det lige saa godt som før.” Kun den lille pige og de fattige fiskere – det umiddelbare barn og den ukultiverede underklasse – inkluderes ikke i kineseriet og genkender skønheden når de hører den.
Dog viser kejseren sig ikke at være helt fortabt i kineseriet, for da nattergalen synger for ham, får han tårer i øjnene, hvilket fuglen anset for „den rigeste Skat”. Ligesom fiskerne formår han at genkende det skønne når han hører det.
Men åbningen til en større virkelighed er kortvarig, og da han straks efter vil ære nattergalen med sin guldtøffel, er det tydeligt at han er faldet tilbage i det kinesiske med dets absurde normer og skikke – og han forsøger da også efterfølgende at indordne nattergalen i det kinesiske ved at holde den fanget.
Men nattergalen har brug for at være fri; den „tager sig bedst ud i det grønne” .
Da kejseren af Japan sender kejseren kunstfuglen, skriver han at „Kejseren af Japans Nattergal er fattig imod Kejseren af Kinas”. For kejseren af Japan er det åbenlyst at kunstfuglen kun er en sølle efterligning, men da kunstfuglen tager den levende nattergals plads, så indser hofkineserne ikke tabet – „og saa var [kunstfuglen] jo ogsaa saa meget mere nydelig at se paa”. Kun de fattige fiskere mener at „der mangler noget”. Nu er der overensstemmelse mellem den ydre skønhed og… Læs mere på hjemmesiden
playlist_add
Apr 10, 2023
"Klokken" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Klokken" af H.C. Andersen fra 1845.
Mange af H.C. Andersens tidlige eventyr var baseret på forlæg, men om netop Klokken skriver H.C. Andersen, at det »ligesom nu næsten alle efterfølgende Eventyr og Historier ere egen Opfindelse; de laae i Tanken som et Frøkorn, der behøvedes kun en Stemning, en Solstraale, en Malurtdraabe, og de bleve Blomst«
I Testrup Højskoles samlingssal er der på østvæggen et stort vægmaleri malet af Holmer Trier der afbilleder scener fra H.C. Andersens "Klokken". Her er den fattige dreng og kongesønnen afbilledet i centrum som H.C. Andersen selv og den samtidige naturvidenskabsmand H.C. Ørsted. To af 1800-tallets genier der via hver deres vej når erkendelser de anså for sammenlignelige. Ørsteds naturfilosofi kulminerede i udgivelsen af "Ånden i Naturen" der udkom næsten samtidig med "Klokken", men en opsummering af hans syn på sammenhængen mellem kunst og naturvidneskab lod sig allerede årtier inden opsummere i et brev han i 1807 skrev til Oehlenschläger: »Vi have uddannet os paa ganske ulige Veie, Du paa Kunstens, jeg paa Videnskabens. Paa hin kan man indtil man naar den störste Fuldendelse, nöyes i mange Henseender med Fölelser og Anelser, sikker ved et hovere Instinkts Ledelse; paa denne derimod, maae intet Skridt gjöres, uden at belyse alt med Fornuftens Fakkel. En ung Videnskabsmand som lader sig nöye med uforstaa[e]de eller halv forstaaede Sætninger, og derpaa bygger videre, kan umuligen opnaae nogen grundig Lærdom. Naar Videnskabsmanden naar Grendsen af sin Bane moder han först det Punkt hvor Form og Materie uadskilleligen ere forbundne, og först da vorder Videnskaben ham tillige Kunst. Digteren derimod begynder med dunkle Fölelser, som han arbeider for at bringe sig selv til Klarhed, og fremstille for andre. Ved denne indre Bestræbelse foler han dagligen större og större Trang til Indsigt, han erhverver sig den, og vækkes bestandigen mere og mere til Fornuftklarhed. Naar han har naaet Grendsen af sin Bane, sammensmælter ham Kunsten med Videnskaben. Saaledes skiller Digteren og Tænkeren sig ad, ved Begyndelsen af deres Vey, for ved Enden at omfavne hinanden«
Andersen virker til at tilslutte sig Ørsteds naturfilosofiske syn i slutningen af "Klokken", hvor naturen åbner sig for dem begge. Indsigter og dannelse går via mange veje og omveje, og derfor er det nok det mest passende af H.C. Andersens eventyr for en højskole at identificere sig med.
playlist_add
Mar 6, 2023
"Svinedrengen" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Svinedrengen" af H.C. Andersen fra 1841.
Det er en gendigtning af et eventyr Andersen har hørt som barn, men ændringerne er talrige. Forlægget kendes fra Svend Grundtvigs indsamlede folkeeventyr "Den stolte Jomfru" der findes i mange udgaver. I folkeeventyret har den stolte jomfru indladt sig på at sove med prinsen for at få fat i hans fantastiske genstande, mens Andersen har erstattet samlejet med kys for at gøre eventyret mere børnevenligt. Den væsentligste ændring er dog nok slutningen hvori prinsessen i folkeeventyret forelsker sig i tiggerprinsen og de lever lykkeligt til deres dages ende, mens Andersen i stedet får prinsen til at vrage prinsessen som hævn for hendes manglende æstetiske sans og velvillighed til at indvillige i at kysse sig til det hun begærer.
God fornøjelse.
playlist_add
Feb 27, 2023
"Den standhaftige tinsoldat" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Den standhaftige tinsoldat" af H.C. Andersen fra 1838.
Det er et af Andersens originale eventyr uden noget forlæg. I eventyret virker det umiddelbar til at tinsoldatens sømmelige ophøjethed hyldes, men samtidig viser slutningen at tinsoldaten på den måde ikke opnåede hvad han begærede. Det er nemt at læse ind i de forventninger Andersen oplevede i sin samtid, og som han også selv lå under for.
God fornøjelse.
playlist_add
Jan 16, 2023
"Kejserens nye klæder" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi "Kejserens nye klæder" af H.C. Andersen fra 1835.
Det er en gendigtning af en tysk novelle der igen er en oversættelse af en spansk original fra samlingen El Conde Lucanor fra 1335. Den største forskel fra forlægget er at Andersen i sidste øjeblik ændrede slutningen. I det oprindelige værk er pointen at det kun er den retmæssige søn der vil kunne se tøjet, og dermed kan det bringe arvefølgen i fare hvis ikke sønnen kan se det. I Andersens udgave bliver eventyrets pointe dermed en helt anden og mere almengyldig, og det er svært at forestille sig at eventyret ville blive husket i nær samme grad, hvis ikke denne ændring havde fundet sted – og sammen med Den grimme ælling er det nok det eventyr der oftest perspektiveres til i nutiden.
God fornøjelse.
playlist_add
Jan 7, 2023
"Prinsessen på ærten" af H.C. Andersen
I dette afsnit begynder en sæson med H.C. Andersens kendteste eventyr. Det første er også det korteste: "Prinsessen på Ærten" fra 1835.
playlist_add
Dec 24, 2022
"Det gamle egetræs sidste drøm" af H.C. Andersen
Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Det gamle egetræes sidste drøm" af H.C. Andersen fra 1858.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Dec 23, 2022
"Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen
Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen fra 1845.
Eventyret er et tidligt eksempel på at Andersen i løbet af sit eventyrforfatterskab også slog ind på en mere socialrealistisk bane hvor bl.a. datidens fattigdom blev skildret så generationer af læsere har fået medlidenhed med personerne det gik ud over. Der ligger en anklage mod det omgivende samfund der i senere eventyr også bliver mere direkte. Men som det også ses i flere af Andersens andre tragiske eventyr tilføjes der også en religiøs slutning som et slags forsonende element der gør eventyret mere sentimentalt frem for agiterende. Udbredelsen af den skarpere kritik af klasseforskellene var netop kun i sin vorden da Andersen skrev, og det var først i årtierne efter at blikket blev rettet mere entydigt mod at rette op på uretfærdighederne i dette liv uden hensynstagen til et eventuelt næste.
Som det nok eneste af Andersens eventyr så blev "…
playlist_add
Dec 19, 2022
"Nissen hos spekhøkeren" af H.C. Andersen
Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter "Nissen hos spekhøkeren" af H.C. Andersen fra 1852.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Dec 12, 2022
"Nissen og Madammen" af H.C. Andersen
Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Nissen og Madammen" af H.C. Andersen fra 1867.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Dec 5, 2022
"Tolv med posten" af H.C. Andersen
Vi er i gang med årets julesæson, hvor vi i dag lytter til "Tolv med posten" af H.C. Andersen fra 1861.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Nov 28, 2022
"Den hellige nat" af Selma Lagerlöf
Vi er nået til årets julesæson, hvor vi i dag lytter til en lille julelegende af Selma Lagerlöf: "Den hellige nat" fra 1904. Det er en af forfatterens Kristuslegender som er en række fortællinger hvori Lagerlöf digter videre på de begivenheder som vi har hørt om i Bibelens evangelier.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Nov 21, 2022
"Juleaften i hønsehuset" af Sophus Schandorph
I dette afsnit begynder vi så småt på årets julesæson, men med en fortælling der også rummer et møde med en kat. I "Juleaften i hønsehuset" af Sophus Schandorph fra 1886 møder vi skarnsungen Ludvig som forsøger at finde noget at tage sig til juleaften, og på hans vej finder han både en kat og sin helt egen form for julestemning.
playlist_add
Nov 14, 2022
"Dorres Kat" af Jeppe Aakjær
i dette afsnit skal vi læse "Dorres kat" af Jeppe Aakjær. Han var en forkæmper for de fattige, og i denne novelle er det den tvangsgifte Dorre hvis usle kår vi får skildret. Hendes eneste trøst er katten hun får lov at tage med til sin nye husbond.
Selvom jeg faktisk bor blot et kvarters kørsel fra der hvor novellen finder sted, vil mit forsøg på at skildre de dialektale replikker ikke imponere dem der rent faktisk er vokset op her på egnen, men det håber jeg I kan leve med.
Indholdsadvarsler: drab på kat; underspillet seksuelt overgreb; udetaljerede selvmordstanker
playlist_add
Nov 7, 2022
"Katte" af Guy de Maupassant og "Katte på Capri" af Helge Rode
I dette afsnit skal vi høre om to forfatteres møder med katte. Først læser vi "Katte" af Guy de Maupassant og dernæst læser vi "Katte på Capri" af Helge Rode.
Indholdsadvarsler: Døde og lemlæstede katte.
playlist_add
Oct 31, 2022
"Dick Dunkermans kat" af Jerome K. Jerome og "Den grå kat i Colosseum"
Dette afsnit markerer overgangen til en række fortællinger om menneskers møder med katte.
Først skal vi læse min oversættelse af "Dick Dunkermans kat" af Jerome K. Jerome fra 1920. Jerome stiftede vi jo bekendtskab med i sidste afsnits essay om katte og hunde, og denne fortælling om mødet med en helt særlig kat kan også læses mere essayistisk, denne gang om kunstnerisk integritet.
Dernæst læser vi "Den grå kat i Colosseum" som jeg har fundet i Esbjerg Folkeblads udgave fra den 26. maj 1900 og møjsommeligt har transkriberet, for tekstgenkendelsesprogrammerne har det stadig svært med gotiske bogstaver. Det er angivet at novellen er oversat fra norsk, men hvem forfatteren er, har jeg ikke kunnet finde ud af. Også her er det en gådefuld kat vi møder, men det er helt andre hemmeligheder den gemmer på.
Indholdsadvarsel: omtale af selvmord
playlist_add
Oct 24, 2022
"Om katte og hunde" af Jerome K. Jerome
Denne gang læser vi et sidste essay om katte, og det er "Om katte og hunde" fra samlingen En dagdrivers betragtninger af Jerome K. Jerome fra 1886. I de to foregående essays havde forfatterne klare holdninger til katten, som henholdsvis blev beskrevet som sublim og dæmonisk. Som samlingens navn antyder, er Jerome en mere afslappet skribent der i sin ironiske stil både forsvarer og kritiserer katte og hunde, og især deres ejere. En del af budskabet fremgår også af flere af Jeromes senere tekster med katte: Det er ikke nogen last at katte er selviske, for det er vi, deres ejere, også.
God fornøjelse.
playlist_add
Oct 17, 2022
"Udyret fra afgrunden" af Robert E. Howard
Til dette afsnit har jeg oversat Robert E. Howards essay om hvorfor katten grundlæggende er et selvisk udyr.
Essayet udkom først efter hans død, men jeg har ikke kunnet finde oplysninger om hvornår det præcist er skrevet. Dog døde Howard allerede som 30-årig i 1936, så han må have skrevet essayet cirka samtidig med at Lovecraft skrev sin kattehyldest som vi læste i sidste afsnit. Disse to essays kunne næsten ikke være mere forskellige, men alligevel er der undervejs interessante fællestræk hvad angår idéen om katten som en repræsentant for noget oprindeligt og gådefuldt der ikke lader sig tæmme. Det er en idé der genfindes mange steder, både hos tilhængere og modstandere af katten, gennem den nyere litteraturhistorie.
Indholdsadvarsel: Svært kvæstede, døende og døde katte.
playlist_add
Oct 10, 2022
"Katte og hunde" af H.P. Lovecraft
Til dette afsnit har jeg oversat H.P. Lovecraft virtuose essay om hvorfor katten er at foretrække frem for hunden.
I essayet bliver flere idehistoriske kampe eksemplificeret med kattens og hundens historiske status og symbolske betydning. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på at essayet udkom i 1926, og med de efterfølgende to årtiers blodplettede historie i baghovedet, ser vi undervejs hvordan samtidens destruktive idéer om rangordning af mennesker også havde påvirket Lovecraft.
Det mener jeg dog ikke betyder at vi bliver nødt til at forvise dette essay til glemslen, for det er en spændende tekst hvis værdier man ikke behøver at tilslutte sig for at værdsætte Lovecrafts storladne udlægning af sin fascination af katten som dyr og som symbol.
playlist_add
Oct 3, 2022
Tanker om katte af bl.a. Chateaubriand, Montaigne, Ludvig Holberg og Jørgen Nielsen
I årtusinder har katte befolket menneskets fortællinger, og det har naturligvis betydet at vi også har tænkt mange tanker om deres natur. I dette afsnit vil vi læse en række kortere tekster hvor forfattere har funderet over katten, dens historie og dens rolle. De er skrevet i løbet af en periode på 400 år og er meget forskellige i deres tilgang, og alligevel er der også flere elementer der går igen. To tekster er af danske forfattere – Ludvig Holberg og Jørgen Nielsen – og de resterende har jeg oversat fra engelsk til dette afsnit af Forlæst.
playlist_add
Sep 26, 2022
"Ulthars katte" og uddrag fra "Drømmefærden til det ukendte Kadath" af H.P. Lovecraft
Til dette afsnit har jeg oversat to af H.P. Lovecrafts katteskildringer.
Vi læser til at starte med novellen "Ulthars katte" fra 1920. Her anlægges en gådefuld stil hvor vi ikke endeligt forstår kattenes verden, men blot får et mindre indblik i hvor meget mere de formår end vi er klar over. I modsætning til mange af samtidens kattenoveller får kattene her mulighed for at gøre modstand mod de mennesker der gør dem fortræd, og Lovecraft var da også selv en stor katteelsker – hvilket vi også kommer til at høre mere om senere i sæsonen, når vi skal læse hans essay om katten.
Karakteren Atal fra "Ulthars katte" møder vi også kort i den næste historie: "Drømmefærden til det ukendte Kadath". Det er en spraglet fantasyroman som jeg har kortet ned til de sektioner der omhandler handlingstråden om Ulthars katte. Den er et efterladt skrift som Lovecraft aldrig ønskede at udgive, men den er nu udgivet i sin helhed, også på dansk, på forlaget Klim hvis dette uddrag gi…
playlist_add
Sep 19, 2022
"Offentlige og private scener af dyrenes liv" af Honoré de Balzac og Christopher Boeck
I dette afsnit læser vi tre fortællinger fra samlingen Offentlige og private scener af dyrenes liv fra 1842/1877. Det er eksempler på samtidens og eftertidens stadigt mere udbredte brug af dyr i almindelighed og katten i særdeleshed til at gøre grin med mennesket og dets samfund. Det er naturligvis et greb som man nemt kan spore helt tilbage til Æsop, men hvor antikken lod de talende dyr forblive i naturen, inkorporerer fortællinger som disse dyrene i menneskenes samfund.
I den første fortælling, "En afrikansk løves rejse til Paris" af Honoré de Balzac, en af tidens største forfattere, mødes en afrikansk dyrecivilisation med den franske menneskecivilisation, og på den måde latterliggøres den sidstnævnte.
Et andet greb ser vi i de to andre fortællinger: "Stakkels Beauty. Skildring af engelsk hunkats erotiske genvordigheder" af Honoré de Balzac og "Rosa og Rosita eller Den forelskede kat" af Christopher Boeck. Her er menneskene i det skarpt hierarkiske engelske samfu…
playlist_add
Sep 12, 2022
Filurkatten fra "Alice i eventyrland" af Lewis Caroll og "Stationskatten" af J. Jacobsen
I dette afsnit skal vi se nærmere på en af de kendteste talende katte i litteraturhistorien: The Cheshire Cat som Lewis Caroll udødeliggjorde i Alice i Eventyrland fra 1865. Den stammer oprindeligt fra et britisk udtryk for at smile så stort at tandkødet kan ses, men oprindelsen til udtrykket er uvis, selvom der er mange teorier. Kattens navn er bl.a. blevet oversat til grinekatten, men her vil vi bruge den kendteste danske oversættelse: Filurkatten. Denne oversættelse er stadig altdominerende ikke mindst fordi det var den Disneys tegnefilmsadaptation fra 1951 benyttede sig af, og det er da også på grund af Disneys adaptation af Filurkatten at den er flyttet ind i den fælles kulturelle bevidsthed. Vi vil lytte til kapitel 6 fra Alice i Eventyrland, hvor Filurkatten for første gang optræder.
Dagens afsnit markerer også overgangen til en række fortællinger med talende katte der ikke har deres oprindelse i eventyrtraditionerne, men i stedet benyttes på nye og anderledes m…
playlist_add
Sep 5, 2022
"Katten og Djævlen" af James Joyce og "Katten der gik sine egne veje" af Rudyard Kipling
I dette afsnit bevæger vi os op i det 20. århundrede for at lytte til to fortællinger der kan ses som fabler der forklarer kattens rolle i verden.
"Katten og Djævlen" af James Joyce er en historie forfatteren skrev i et brev til sit barnebarn Stephen i 1936 og som først efter hans død er blevet offentliggjort som en selvstændig fortælling. Her er katten ikke antropomorficeret, men er blot et offer for menneskers rænkespil mod Djævlen. Denne fatter sympati for den stakkels kat, og dermed er associationen mellem djævlen og katten etableret.
Rudyard Kipling fortæller i "Katten, der gik sine egne veje" fra 1902 en oprindelsesmyte i mundtlig stil, hvor katten som det eneste domesticerede dyr bevarer sin selvstændighed. Samtidig er Kipling et barn af Victoriatiden, og derfor forbindes katten entydigt med kvinden, som er hende der efter først at have domesticeret manden, senere forsøger at gøre det samme ved katten, og det er hende der til sidst giver katten fripas til at ko…
playlist_add
Aug 29, 2022
Folkeeventyrene "Herreper" og "Per Snalter og den hvide kat"
I dette afsnit ser vi igen – og for sidste gang denne sæson – nærmere på folkeeventyrenes brug af katten. Sidste gang læste vi en kunstnerisk bearbejdet udgave af "Den hvide kat" og i dag læser vi en langt kortere mundtlig udgave fortalt af pigen Sine Olsen i Pilgård i Sir, indsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og første gang trykt i 1888. Her er de rimede digte og opmærksomheden på nøje planlagte tematikker erstattet af en ligefrem mundtlighed og enkle arketyper. Her har kunsteventyret været inspirationen der førte til digtningen af dette folkeeventyr, som jo ingen original har, men som i stadig mere forskellige udgaver har udviklet sig som grenene på et træ. Den udgave vi er endt med er blot dén som Kristensen tilfældigvis er endt med at indsamle, mens alle de øvrige udgaver for evigt er gået tabt med deres fortællere og tilhørere.
Dagens andet eventyr er indsamlet af Asbjørnsen og Moe i Norge i 1840'erne, og er et endnu mere spændende eksem…
playlist_add
Aug 22, 2022
"Den hvide kat" bearbejdet af R. S. Feveile efter eventyret af d'Aulnoy
Blot ét år efter Perrault skrev sin udgave af "Den bestøvlede kat", skrev Marie-Catherine d’Aulnoy eventyret "Den hvide kat". I "Den bestøvlede kat" er katten en hjælper i kraft af sine nyttige katteevner, og det var også kendetegnende for hvordan katten blev anskuet i Europa indtil da. I kontrast hertil er d'Aulnoys hvide kat primært karakteriseres ud fra sin sofistikerede elegance. I 1698 var dette en ny tilgang til katten som figur i litteraturen, og det afspejlede kattens nye rolle i især det franske samfund. Katten var ikke længere kun et nyttedyr men også et kæledyr, og især de franske adelsdamer fremhævede i disse år kattens fortrin. d'Aulnoys hvide kat er det tidligste eksempel på den menneskegjorte kat som en karakter der kan vække den mandlige hovedpersons romantiske interesse. Netop denne kønsfordeling er kun blevet styrket siden, og katten tilskrives i dag stadig meget ofte feminine egenskaber.
I dag læser vi R. S. Feveile omarbejdede udgave af eventyre…
playlist_add
Aug 15, 2022
"Den bestøvlede kat" og andre fabler og eventyr med katte af Æsop, Grimm og Perrault
I dag skal vi lytte til fabler og eventyr hvor katte spiller en væsentlig rolle. Jeg har medtaget adskillige fabler af Æsop, fundet en række eventyr indsamlet af brødrene Grimm, og endelig skal vi naturligvis også lytte til Den bestøvlede kat i Charles Perraults udgave. Det er særligt interessant at bemærke hvor tidligt vi kan genfinde de idéer om hvad katten symboliserer som vi stadig genfinder i nutiden.
playlist_add
Aug 8, 2022
"Manden i huset" af Ethel Colburn Mayne
I dagens afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil lytte til en række fortællinger hvor katte spille en væsentlig rolle. Jeg har ledt både i Danmark og i udlandet efter gode kattehistorier, og den første jeg vil præsentere jer for er skrevet af Ethel Colburn Mayne som var en irsk forfatter der levede i 1865-1941. I sin samtid blev hun sammenlignet med store navne som Henry James and Katherine Mansfield, men efter sin død blev hun hurtigt glemt. Det er nok også grunden til at hun så vidt jeg har kunnet finde ud af, aldrig før er blevet oversat til dansk, så derfor har jeg selv måttet oversætte dagens historie, der oprindeligt udkom i 1919 under titlen "The Man of the House".
Indholdsadvarsel: Dyr der dør af sygdom.
playlist_add
Dec 28, 2021
"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 12-14 af 14
I dette afsnit læser vi sidste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.
Dette var sæsonens sidste afsnit. Næste sæson kommer til at handle om katte i litteraturen. På genhør.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 8: Blomsternes vals" fremført af United States Air Force Band i 1996.
playlist_add
Dec 27, 2021
"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 8-11 af 14
I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 4: Trepak: Russisk dans" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.
playlist_add
Dec 26, 2021
"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 5-7 af 14
I dette afsnit læser vi næste del af julefortællingen Nøddeknækker og musekonge af E.T.A. Hoffmann.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License. Musikken i slutningen af afsnittet er "Nøddeknækkersuite 2: March" fremført af Ballet Francaise Symphony Orchestra i 1958.
playlist_add
Dec 25, 2021
"Nøddeknækker og musekonge" af E.T.A. Hoffmann, kapitel 1-4 af 14
I dette afsnit læser vi sæsonens sidste julefortælling: E.T.A. Hoffmanns Nøddeknækker og musekonge, der blev skrevet i 1816. Værket overskygges i dag af Peter Tjajkovskijs balletadaptation fra 1892 som vi også vil lytte til undervejs.
E.T.A. Hoffmann var en del af den mere dystre romantik i Tyskland hvor han var en af de tidlige forfattere til de genrer vi nu opfatter som fantasy og gotisk gys. Især hans fascination af det makabre påvirkede mange senere forfattere såsom Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire og H.C. Andersen. I modsætning til de romantiske forfattere der tilstræbte den mere højtidelige enhedstanke, gled Hoffmann mellem højtidelighed, realisme og det groteske – og det gør hans bekendtskab langt mindre bedaget end mange af hans samtidige.
Intro- og outromusikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følge…
playlist_add
Dec 24, 2021
"Peters Jul" af Johan Krohn
I dette afsnit læser vi en julefortælling af Johan Krohn: Peters Jul. Den udkom i 1866 og har med sin senere udbredelse været en hjørnesten i den danske opfattelse af hvad en autentisk jul er.
I dagens afsnit lytter vi til gæsteoplæseren Kasper Vesth.
Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
Illustration fra Wikimedia Commons under følgende licens: Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International.
playlist_add
Dec 20, 2021
"Legenden om juleroserne" af Selma Lagerlöf
I dette afsnit læser vi en julefortælling af Selma Lagerlöf: Legenden om juleroserne. Den udkom første gang i 1909 og er en af de mange legender og fortællinger som Lagerlöf skrev gennem sin karreire. Gennem århundredet der er gået siden sin udgivelse har den etableret sig som en af de klassiske skandinaviske julefortællinger som endnu bliver læst højt rundt omkring i denne tid.
Samme år som Legenden om juleroserne udkom, blev Lagerlöf den første kvindelige modtager af Nobels litteraturpris og markerede sig dermed som et ikon for den kvindefrigørelse der foregik i kunsten i denne periode. Hun hørte til symbolisme-strømningen i Sverige der efter årtier med naturalismens insisteren på det verdslige, indoptog elementer fra romantikken og altså igen interesserede sig for det metafysiske og det evige. For Lagerlöf udmøntede det sig i længslen som en kernefølelse, og troen og naturen som tilbagevendende elementer – og det kommer vi også til at være vidne til i da…
playlist_add
Dec 13, 2021
"Julegaver" af Herman Bang
I dette afsnit læser vi en julefortælling af Herman Bang: "Julegaver". Herman Bang blev født i 1857 og dagens fortælling udkom i novellesamlingen Ravnene fra 1902. Bang huskes især for sine skildringer af 'stille eksistenser'. I sin samtid var han ofte skandaleombrust fordi hans tidlige skildringer af seksualitet blev opfattet som degenererede og ovenikøbet dømt ulovlige i samtiden. Heldigvis stoppede det ikke hans forfatterkarriere og i dag er værker som Håbløse Slægter, Ved Vejen og Tine uundgåelige hegnspæle i den danske litteraturhistorie.
Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
Ordliste
parterret: tilskuerpladser bagest på gulvet (DDO)
varligt: forsigtigs (DDO)
ked af det: træt af det (ODS)
loggiaen: rum i en bygning , der på ydersiden er å…
playlist_add
Dec 6, 2021
"Landstrygerens Juleaften" af Jeppe Aakjær
I dette afsnit læser vi en julefortælling af Jeppe Aakjær: Landstrygerens Juleaften. Jeppe Aakjær blev født i 1866 og i de fleste af sine værker var han optaget af at gøre opmærksom på hvor ringe kår store dele af danskerne levede under. I dag er det sange som "Jens Vejmand" og "Jeg er havren" han huskes for af de fleste, mens det i hans samtid også var romaner som "Vredens Børn" fra 1904 som gjorde indtryk, og som var med til at fremskynde rettigheder til samfundets svageste.
Mange af Aakjærs historier indeholder replikker skrevet på den lokale dialekt, og det håber jeg I tilgiver mig.
Ordliste
sni: skrå (ODS)
Værmland: Historisk provins i det centrale Sverige
valne: blive følelsesløs, slap (ODS)
Fikken: lommen (ODS)
fule: væmmelige (ODS)
Ledemod: ledføjning (ODS)
Bessing-træet: skillerum mellem båse (ODS)
„Tyt a ett nok, te æ Kok gaalt i wor Forstow! Kom endelig til Sæde; det er saamænd et træls Føre!“: "Syntes jeg ikke nok, at hanen galede i…
playlist_add
Dec 1, 2021
"Snemanden" af H.C. Andersen
I dette afsnit påbegynder vi en sæson i julens tegn, og det gør vi ved at læse H.C. Andersens eventyr Snemanden. som han skrev omkring nytåret 1861.
Musikken i dagens afsnit er nummeret "Tanz der Zuckerfee" fra Nøddeknækkeren komponeret af Pyotr Ilyich Tchaikovsky og indspillet af Kevin MacLeod. Nummeret er downloadet fra incompetech.com under følgende licens: Creative Commons By Attribution 3.0 License.
playlist_add
Nov 29, 2021
"Fyrtøjet" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi det første af H.C. Andersens eventyr som efterfølgende opnåede ikonisk status, og som er blevet genfortalt utallige gange i forskellige medier. Det indgår i Andersens første eventyrsamling til børn, og han skrev under arbejdet til sin mentor B.S. Ingemann, at "jeg troer, de lykkes mig. Jeg har givet et Par af de Eventyr, jeg selv som Lille var lykkelig ved, og som jeg ikke troer ere kjendte; jeg har ganske skrevet dem saaledes, som jeg vilde fortælle et Barn dem." Da han først var kommet længere skrev han i et andet brev: "det er mit udødeligheds Værk!"
Og han fik ret. Dette første hæfte indeholdt eventyrene "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lilla Idas blomster", og de fleste af disse kender flertallet af danske børn stadig til.
H.C. Andersen skrev selv at Fyrtøjet var inspireret af en historie han havde hørt som barn, og det er da også en variation over en folkeeventyrsformular som ses både i Danmark…
playlist_add
Nov 22, 2021
"Alferne på heden", "Et børneeventyr" og "Det sunkne kloster" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi tre tidlige fortællinger af H.C. Andersen. De første to fortællinger er uddrag af rejsebogen Skyggebilleder fra 1831, som Andersen i sin selvbiografi selv mente hørte til hans eventyrsdigtning, og den tredje fortælling, ved navn "Det sunkne kloster", er en omskrivning af et tysk folkeeventyr og blev trykt selvstændigt i et af datidens magasiner.
playlist_add
Nov 15, 2021
"Dødningen, et fynsk folkeeventyr" af H.C. Andersen
I dette afsnit læser vi endnu et tidligt eventyr af H.C. Andersen, Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr. Andersen har endnu ikke fundet formen som man især kan se på den stilforvirring vi støder på undervejs, som også samtidens anmeldere beklagede sig over.
Også B. S. Ingemann, der i en årrække var Andersens mentor, mente at han endnu ikke havde fundet den form han ledte efter, og han skrev følgende til Andersen: "Hvad Eventyret angaaer, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortæller eller skildrer uden at ville være humoristisk eller satirisk. Til slige [sådanne] Barneeventyr er den simple, naive, hjertelige Fremstilling vist den heldigste, hvorimod man ved selv at raillere [gøre nar] med, hvad man fortæller, aldeles forfeiler Øiemedet og selv tilintetgjør al Virkning og poetisk Illusion. [...] Den uskyldige Barneverden, man vil føre Phantasien tilbage til, maa man først selv heelt hengive sig til, naar man vil fremkalde den for Andre. At De…
playlist_add
Nov 8, 2021
"Tællelyset" og "Dykkerklokken" af H.C. Andersen
I dette afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil påbegynde en kronologisk rejse gennem alle H.C. Andersens eventyr og historier. For variationens skyld vil dette være den første af 8-10 sæsoner der når igennem de 214 tekster han nåede at forfatte.
I dag starter vi med en kontroversiel tekst, Tællelyset, som blev fundet i Rigsarkivet i 2012 og sandsynligvis er forfattet af H.C. Andersen da han var teenager. Dog er der også nogle fagfolk der betvivler at teksten virkelig er skrevet af H.C. Andersen. Det er ikke noget fantastisk eventyr, men i løbet af de mange eventyr og historier vil vi netop se hvordan eventyrdigteren udvikler sig, og allerede her ser vi et eksempel på den måske mest andersenske genre af alle: Tingseventyret.
Dagens andet eventyr er Dykker-klokken som er et eventyr på vers. I samtiden var selv lange rimede fortællinger helt normale, men det har vi i de mellemliggende snart 200 år vænnet os af med, og heldigvis var det også en form som Ande…
playlist_add
Aug 9, 2021
"De unge storke" og "I den nordiske skov" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "De unge storke" og den sidste er "I den nordiske skov". Derudover vil vi slutte af med Johannes V. Jensens "Efterskrift til Myter og Beskrivelser" som han forfattede sent i livet, seks år inden sin død. Heri kan vi få en dybere forståelse for Jensens litteratursyn og hans motivation for netop at skrive den type af tekster som vi har lyttet til på det sidste.
I Efterskrift til Myter og Beskrivelser hørte vi om hvordan myterne i deres samtid blev sammenlignet med H.C. Andersens eventyr, og hvorfor Jensen ikke mente at de havde andet tilfælles end den begrænsede længde. Jensens myter er tætte tekster der ofte er gode at læse flere gange, og derfor vil vi også lade denne første sæson med Jensens myter være kort, og i næste afsnit vil vi så meget passende påbegynde den første sæson med H.C. Andersens eventyr og historier.
Ordliste
beryller: grønt eller blåt mineral (D…
playlist_add
Aug 2, 2021
"Dansk natur" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Denne gang læser vi en af de længste han skrev: "Dansk natur".
Ordliste
fysiognomi: persons udseende (DDO)
letheblaa: uvis betydning, måske afledt af Lethe: biflod til Dødsrigets flod Styx (DSD)
valen: som mangler handlekraft (DDO)
traurighed: tristhed (DDO)
levrede: størknede (DDO)
fule: grimme (DDO)
ramler: hannen hos harer (DDO)
rhombeporfyr: brunlig eller violet bjergart med lyse mineralkorn formet som romber (DDO)
haranguerede: holdte en lang, kedelig tale (ODS)
ildløs: brand (DDO)
playlist_add
Jul 26, 2021
"Potowatomis datter" og "Fusijama" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. Dagens første myte er "Potowatomis datter" og den sidste er den ganske korte myte "Fusijama".
"Fusijama" er med god grund en af de mest kanoniserede af Johannes V. Jensens myter. For mig blotlægger den med sine blot 345 ord hvad forskellen er på at begribe verden og blot forstå den. Jensen kalder oplevelsen "sublim" ligesom romantikerne også kaldte deres mål med litteraturen, men hvor romantikernes sublime oplevelse var transcendental, er Jensens sublime oplevelse netop herværende og naturbunden. Det er den sublime oplevelse jeg anser for relevant for det moderne menneske, og derfor gør denne her tekst så stort indtryk på mig.
Ordliste
alen: (DDO)
kultus: rituel religiøs tilbedelse (DDO)
tællede: tilbragte tiden magelig (ODS)
spjælket op: lagt som en (støttende) skinne på en brækket arm eller ben (ODS)
skalmeje: blæseinstrument (DDO)
indstændigt: fremsat på indtrængende måde (DDO)…
playlist_add
Jul 19, 2021
"Rugen bølger" og "Myggene" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem Johannes V. Jensens myter. For at blive klogere på forfatteren, vil vi allerførst læse Jensens egen udlægning af grundtanken i sit forfatterskab. Bemærk at der i denne tekst indgår en racistisk betragtning der viser at Jensen desværre ikke var i stand til at træde uden for sin samtids destruktive normer hvad inddeling af mennesker angår.
Dernæst vil vi læse endnu to af hans myter, "Rugen bølger" og "Myggene". Sidstnævnte tekst vil blive oplæst af Forlæsts første gæsteoplæser, Kasper Vesth.
playlist_add
Jul 12, 2021
"Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden" af Johannes V. Jensen
I dette afsnit påbegynder vi en ny sæson af Forlæst hvor vi vil tage hul på Johannes V. Jensens myter. Når de fleste andre benytter sig af ordet myte, er det for det meste gamle gude- og heltesagn de henviser til, men sagen er en ganske anden hos Jensen. Vi vil hen ad vejen komme ind på hans forskellige forsøg på at definere genren, men først vil vi stifte bekendtskab med nogle af de tekster han mente tilhørte den.
I dag læser vi de to myter, "Darwin og Fuglen" og "Knokkelmanden". Sidstnævnte var den allerførste tekst som Jensen selv betegnede som en myte.
playlist_add
Jun 28, 2021
"Mulan"
I dette afsnit afslutter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Mulan fra 1998.
"Folkevisen om Mulan" er den ældste bevarede tekst om heltinden og stammer nok fra 400-tallet. Denne folkevise og sikkert også andre nu glemte udgaver, har i århundrederne siden inspireret utallige genfortællinger på tværs af medier hvoraf Disneys er én i en lang række, men klart den kendteste i Vesten. Tidligere antog kinesiske historikere at Mulan var en historisk person, men det virker nu usandsynligt.
Da handlingen udspiller sig var Kina delt i Nord og Syd, og Mulan kommer fra det nordlige rige. I det sydlige rige er Han-kinesere allerede dominerende, mens det nordlige rige bestod af folkeslag fra flere etniciteter hvilket også viser sig i betegnelsen Khan om datidens kejser i det nordlige rige.
Mulan tager sin fars plads i et årelangt felttog mod nomader fra nord, og først da hun kommer hjem afslører hun sin egentlige identitet for s…
playlist_add
May 24, 2021
"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 3 af 3
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste anden del af sidste gang. I dag læser vi sidste del af eventyret.
Sidste gang formåede Aladdin på tvivlsom vis at forpurre prinsessens ægteskab med vezirens søn og overbeviste sultanen om at lade ham ægte hans datter ved at demonstrere sin enorme rigdom. Men nu er det gået op for Troldmanden at Aladdin er i live og besidder lampeånden og det har han i sinde at sætte en stopper for.
playlist_add
May 10, 2021
"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 2 af 3
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992 hvis forlæg vi læste første del af sidste gang. I dag læser vi anden del ud af tre.
Sidste gang hørte vi om hvordan den fattige skræddersøn endte med selv at besidde den lampeånd som den onde troldmand forsøgte at bruge ham til at anskaffe. I en tid levede han og hans mor godt, men da vi forlod Aladdin havde han forelsket sig i prinsessen og havde derfor sendt sin mor afsted for at fri på sine vegne.
Ordliste
formedelst: på grund af (DDO)
divan: en sultans statsråd, eller salen, hvor dette holdes (ODS)
tvætte: vaske (DDO)
emir: overhoved for et muslimsk, især arabisk, land eller område (DDO)
hyacint: ædelsten, oprindeligt om ametyst, nu især om en gulrød varietet af zirkon (ODS)
playlist_add
May 3, 2021
"Fortællingen om Aladdin og den Vidunderlige Lampe", del 1 af 3
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er vi nået til Aladdin fra 1992.
Aladdin og den Vidunderlige Lampe er en af fortællingerne fra Tusind og én nat, som er det vigtigste værk i den ældre arabiske fortællekunst. I Tusind og én nats rammefortælling har kongen dræbt sin hustru, og har nu fået for vane at dræbe de unge kvinder han gifter sig med efter bryllupsnatten. Hans seneste giftermål, Sheherezade, formår dog at redde livet ved hver eneste nat at fortælle kongen nye eventyr.
Den tidligste kendte udgave er fra 800-tallets Baghdad og var allerede dengang en blanding af fortællinger med oprindelse i både Egypten, Indien, Persien og Mesopotamien. I løbet af middelalderen findes mange forskellige udgaver af Tusind og én nat der dog alle har en fælles kerne på omtrent 300 nætters fortællinger. Dengang var fortællingerne primært en del af den mundtlige fortælletradition hvor professionelle fortæl…
playlist_add
Apr 26, 2021
"Rikki-tikki-tavi" fra Junglebogen af Rudyard Kipling
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den tredje af fortællingerne om Mowgli hvor han forsøger at blive integreret iblandt menneskene, men til slut bliver drevet tilbage til ulvene.
I denne foreløbigt sidste fortælling fra Junglebogen, vil jeg gerne læse en af de andre typer af historier derfra for jer. Det er en historie som jeg tydeligt husker fra jeg selv var barn, og den er også et eksempel på hvor Kipling fandt inspiration til flere af de fortællinger han skrev om Indien. Panchatantra er en oldindisk samling af dyrefabler fra årene omkring vor tidsregnings begyndelse, og herfra er historien om Rikki-Tikki-Tavi hentet. Den er den kendteste blandt de dyrefortællinger som supplerer Mowgli-fortællingerne fra Junglebogen og dens fortsættelse, og det er historien som vi skal læse i dag.
playlist_add
Apr 19, 2021
"Tiger, tiger!" fra Junglebogen af Rudyard Kipling
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967. Sidste gang læste vi den anden af fortællingerne om Mowgli hvor vi mødte slangen Kaa og de uciviliserede aber der bortførte Mowgli, og Baloo og Bagheera var parat til at risikere deres liv for at redde ham. På trods af at han er forældreløs, skorter det aldrig på hengivne voksne der vil drengen det bedste, og det er nok også en af grundene til at historierne har tiltalt så mange generationer af børn: Mowglis jungle er på en gang et farligt og vildt sted fyldt med eventyr og et sted med omsorgsfulde voksne der hjælper Mowgli når han har brug for det.
I dag læser vi den tredje fortælling om Mowgli der foregår umiddelbart efter Mowgli forlader junglen: "Tiger, Tiger!".
playlist_add
Apr 6, 2021
"Kaas jagt" fra Junglebogen af Rudyard Kipling
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere hvor vi er nået til Junglebogen fra 1967.
Sidste gang læste vi den første af fortællingerne om Mowgli hvor vi fulgte ham fra hans ankomst til ulveflokken til hans opgør med tigeren Shere Khan og afsked med junglen. Vi så også at jungleloven i Kiplings univers har en hel anden betydning end den har fået i nudansk; langt fra en ureguleret tilstand hvor den stærkeste part klarer sig på den svages bekostning, er jungleloven her et kodeks der sikrer at dette netop ikke altid er tilfældet, men at fællesskabet interesser afvejes over for individets frihed. Junglen er i Kiplings eventyrlige univers et overraskende civiliseret sted, hvis status quo dog ganske som i menneskets samfund kan trues af de der ikke ønsker at følge sædvanekodekset.
I dag læser vi den næste fortælling om Mowgli der finder sted mens han endnu er en del af ulveflokken: "Kaas Jagt"
playlist_add
Mar 25, 2021
"Mowglis brødre" fra Junglebogen af Rudyard Kipling
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det en af fortællingerne bag Junglebogen fra 1967 vi skal læse.
Junglebogen er en novellesamling skrevet af Rudyard Kipling som første gang udkom på originalsproget engelsk i 1894. Den blev hurtigt en børnelitterær klassiker hvis fortællinger stadig bliver læst højt den dag i dag. Disneys tegnefilm er løst baseret på de af fortællingerne fra både Junglebogen og dens efterfølger der handler om drengen Mowgli der er opfostret i junglen.
playlist_add
Mar 15, 2021
"Skønheden og udyret" af Jeanne-Marie Leprince de Beaumont
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det fortællingen bag Skønheden og Udyret fra 1991 vi skal læse.
Den udgave vi i dag først og fremmest tænker på når vi hører titlen er skrevet af Jeanne-Marie Leprince de Beaumont og udkom første gang i 1756. Den er baseret på en roman fra 1740 og forud for begge går der folkeeventyr der kan spores 4000 år. På dansk grund indsamlede folkemindesamleren Evald Tang Kristensen også en udgave i slutningen af 1800-tallet hvor Udyret er en hest, men den ligger så tæt op ad Beaumonts udgave at vi ikke læser den i dag.
Som vi så ofte ser i disse eventyr, er moren død, søstrene onde og en smuk prins' kærlighed er enhver kvindes højeste ønske; og ligesom vi så i Tornerose med tilføjelsen af Malavias forvandling til en drage, så Disneystudierne sig også her nødsaget til at tilføje en skurk der kunne udkæmpes en afsluttende kamp med i form af Gaston. Men både…
playlist_add
Mar 8, 2021
"Den lille havfrue" af H.C. Andersen
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det kunsteventyret bag Den lille havfrue fra 1989 vi skal læse.
H.C. Andersens forlæg blev første gang trykt i Eventyr, fortalt for Børn, Tredie Hefte som udkom i 1837.
I forordet til hæftet skrev han om eventyret af "ethvert af hine egner sig maaskee mere for Barnet, end dette, hvis dybere Betydning kun den Ældre forstaaer, men jeg tør dog troe, at Barnet vil have Glæde deraf."
Det var et af H.C. Andersens tidlige eventyr men det første som han mente den samtidige guldalderdigter B.S. Ingemann ville kunne lide idet han skrev at det var "det eneste af mine Arbeider, som har rørt mig selv, idet jeg skrev det".
Især slutningen anså Disney ikke for at være børnevenlig, men også Disneys adaptation rørte mange tegnefilmselskere, og den markerede overgangen til den periode af både populære og anmelderroste tegnefilm der er blevet kendt som Disneys renæssance. I d…
playlist_add
Mar 4, 2021
"Rapunzel" og "Lille Kylling"
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og i dag er det fortællingerne bag to forskellige Disneyfilm vi skal læse: Lille Kylling fra 2005 To på flugt – et hårrejsende eventyr fra 2010.
De er begge repræsentanter for Disneystudiernes nyere eventyradaptationer som tager sig langt større friheder end dem vi hidtil har stiftet bekendtskab med. De tidlige eventyradaptationer fjernede og tilføjede elementer for at nærme sig genrekravene til en amerikansk familiefilm og en klassisk musical – f.eks. ved at fjerne de blodige fødder fra Askepot og ved at tilføje kampen mod dragen i Tornerose. Men samtidig fulgte de forlæggenes struktur ret tæt, så begyndelsen, midten og slutningen svarede ganske godt overens.
I disse nyere adaptationer bliver forlæggene reduceret til inspirationskilder hvor man kun medtager de mest ikoniske elementer og digter en helt ny historie omkring dem.
Hvad Lille Kylling angår er det nødvendigt…
playlist_add
Feb 23, 2021
"Tornerose" i fem udgaver
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og vi er nået til Tornerose fra 1959 – en af de stilistisk mest ambitiøse Disneytegnefilm til dato. Den var i sin samtid en økonomisk fiasko og banede dermed vejen for de noget mindre ambitiøse værker der fulgte i filmens kølvand.
Den udgave af Tornerose som i dag har vundet størst udbredelse er Brødrene Grimms forkortede udgave af Charles Perraults eventyr. Perraults Tornerose er selv en blanding af elementer fra en række tidligere fortællinger, især udsnit fra den fransk-sprogede middelalderfortælling Perseforest fra 1300-tallet og det italienske eventyr Sol, Måne og Talia af Giambattista Basile fra 1634.
For at anskueliggøre hvordan Perrault og dernæst Brødrene Grimm medtog og ikke mindst udelod elementer fra forgængerne læser vi først et handlingsresumé af de kapitler i Perceforest der rummer Tornerose-historien. Dernæst læser vi Sol, Måne og Talia og endelig l…
playlist_add
Feb 17, 2021
"Askepot" i tre udgaver
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og vi er nået til Askepot fra 1950.
Askepot er titlen på en familie af hundredevis af folkeeventyr som er opstået i Nærorienten og senere er kommet til Vesteuropa og Østasien. Eventyret kan genfindes helt tilbage i 800-tallets Kina, men er i dag mest kendt i Charles Perraults franske udgave fra 1697 og Brødrene Grimms tyske udgave fra 1812.
Askepot er en figur som af skiftende årsager har vundet genklang gennem århundrederne, måske senest i 1980'erne da bogen "Askepotkomplekset. Kvinders skjulte frygt for selvstændighed" brugte figuren Askepot til at argumentere for at vores kultur udstyrer kvinder med en ubevidst trang til at nogen tager sig af dem, hvilket i eventyrets verden især er Prinsen på den hvide hest. I de forskellige udgaver af eventyret vi skal læse i dag er der dog stor forskel på hvor passiv Askepot er.
Disneys tegnefilmsudgave bortskærer den blodige afslutni…
playlist_add
Feb 9, 2021
"Hans og bønnestagen" af Joseph Jacobs
I dette afsnit fortsætter vi vores rejse gennem forlæggende til Disneys tegnefilmsklassikere, og vi er nået til Mickey og Bønnestagen fra 1947.
Hans og Bønnestagen er oprindeligt et engelsk folkeventyr hvis første nedskrevne udgave er fra 1734. Dog lader Joseph Jacobs omskrivning fra 1890 til at være tættere på den oprindelige mundtlige udgave og er desuden den udgave som i dag er mest kendt. Hans, der på engelsk hedder Jack, er hovedpersonen i en hel række af folkeeventyr hvor han tit er både doven og tåbelig – men når det gælder er han skarpsindig nok til at hans projekter lykkes. Han er med andre ord en trickster, hvilket er en arketype vi i Danmark nok bedst kender fra Loke i nordisk mytologi, der også bryder normerne for den rette opførsel men typisk slipper godt fra det ved at være kvik når det gælder.
I de tidligere udgaver af Hans og Bønnestagen brød folkemindesamlerne sig øjensynligt ikke om den amoralske adfærd som I kommer til at høre om, og derf…
playlist_add
Feb 1, 2021
"Troldmandens lærling" af Johann Wolfgang von Goethe
Troldmandens lærling er et digt af Goethe fra 1797 om en troldmandslærling der forsøger sig med en besværgelse han ikke kan styre. Goethe var inspireret af en historie fra Løgneren skrevet af den antikke digter Lukian i 100-tallet, og netop hundrede år efter Goethes digt blev det selv inspiration til et nyt værk i form af Paul Dukas symfoniske digt af samme navn. Netop med Dukas' musik blev historien folkeeje verden over med Mickey Mouse i rollen som troldmandslærlingen i Disneys Fantasia (1940).
I dette afsnit læser vi Lukians og Goethes udgaver af historien og slutter af med at lytte til Paul Dukas symfoniske digt fremført af New York Philharmonic Orchestra i 1929 med Arturo Toscanini som dirigent. Musikken er hentet fra Wikimedia og er licenseret under Creative Commons 3.0.
playlist_add
Jan 26, 2021
"Snehvide" i tre udgaver
Snehvide er et af de kendteste folkeeventyr i vores del af verden. Ligesom andre eventyr hvis oprindelse er den mundtlige fortællekultur, er der mange udgaver, og i dette afsnit får du mulighed for at stifte bekendtskab med tre: To danske udgaver indsamlet i henholdsvis starten og slutningen af 1800-tallet og Grimms udgave der var forlægget for Disneys tegnefilmsudgave fra 1937.
Ordliste
Kvide: sorg, ængstelse
Spirtønde: Afmærkningsbøje med spir der rager op over vandoverfladen
playlist_add
Jan 24, 2021
"Snedronningen" af H.C. Andersen, de sidste fire historier
Eventyret Snedronningen udkom første gang den 21. december 1844 sammen med Grantræet. Det handler om børnene Kay og Gerda og deres deltagelse i kampen mellem godt og ondt.
Eventyret er et af H.C. Andersens længste og er delt i syv kortere historier. Sidste gang læste vi de første tre historier og denne gang læser vi de sidste fire.
playlist_add
Jan 16, 2021
"Snedronningen" af H.C. Andersen, de første tre historier
Eventyret Snedronningen udkom første gang den 21. december 1844 sammen med Grantræet. Det handler om børnene Kay og Gerda og deres deltagelse i kampen mellem godt og ondt.
Eventyret er et af H.C. Andersens længste og er delt i syv kortere historier. Her læser vi de første tre og næste gang læser vi de sidste fire.
playlist_add
Dec 23, 2020
Havde Grantræet dog glædet sig, da det kunne
I sidste afsnit læste vi Grantræet af H.C. Andersen. I dette afsnit deler jeg nogle af de tanker jeg har gjort mig om eventyret, og hvorfor det lige netop var den fortælling der endte med at være den første fortælling vi sammen læste i Forlæst.
playlist_add
Dec 21, 2020
"Grantræet" af H.C. Andersen
Eventyret Grantræet udkom første gang den 21. december 1844, og det er netop stadig op til jul at vi genlæser H.C. Andersens klassiker. Det handler om et grantræ der har så frygtelig travlt med at vokse op at det knap bemærker hvad nu'et har at byde på, og da det først fortryder sin evige stræben, er det for sent.
I modsætning til mange andre julefortællinger og de fleste andre af Andersens hidtidige eventyr, er grundstemningen her melankolsk, og det er måske netop derfor at Grantræet sammen med Den lille pige med svovlstikkerne stadig bliver fundet frem 176 år senere som supplement til de sukkersøde glansbilleder højtiden nemt flyder over med.
playlist_add