May 17, 2021
#19 - Iben Nagel Rasmussen om stofbrug, stofkultur og ungdomskultur i 1960'erne, hvor hun var en vaskeægte hippie
Vi har i samarbejde med foreningen Psykedelisk Samfund, været i Jylland og har besøgt Iben Nagel Rasmussen der er skuespillerinde ved Odin Teateret samt forfatterinde. Iben har skrevet flere stykker, deriblandt stykket "Itsi Bitsi" - det har hun kunne i kraft af, at hun er ekskæreste med poeten og sangeren Eik Skaløe.
Det var hun i 1960'erne, hvor hun levede livet som en vaskeægte hippie. Ikke sådan en moderne hippie der læser på RUC og går i genbrugstøj, men sådan en der rejste ud i verden uden en krone på lommen, og først kom tilbage år efter.
Vi har besøgt Iben for at få en fortælling om stofbrug og stofkultur i 60'erne. Dengang hvor LSD kom til Danmark, men hvor man jævnfør Ibens fortælling også tog alt muligt andet, og hvor det for en skare også endte rigtigt galt. I samtalen deltager også Martin Kufahl der er formand for psykedelisk samfund og vært Oliver Rumle Hovmand.