Bilradio
Bilradio
Sep 17, 2020
49: Årets Brugtbil 2020 har moderne teknik og lav pris
Play episode · 40 min
Årets Brugtbil sætter fokus på de egenskaber, der gør en brugtbil til et godt køb, og det er yderst relevant i Danmark, hvor der hvert år handles over 500.000 brugte biler. I dette afsnit af Bilradio gennemgår vi årets vinderbil og de fire andre finalister.
Der er også en helt usædvanlig Toyota Corolla på vej - med Suzuki-logo - og i testgaragen gennemgår værterne, Christian Schacht og Jens Overgaard den nye elektriske Peugeot 208.
MereMobil.dk
MereMobil.dk
John G.
Episode #78: Er Disney+ pengene værd?
Hør anmeldelsen af Disney+ og bliv klogere på om du skal på 5G nu. Jeg sætter også fokus på begrebet Android Enterprise Recommended. Hør anmeldelse af Disney+ i denne episode. Jeg taler også om 5G NR og 5G mmWave. Desuden kan du blive klogere på hvad Android Enterprise Recommended betyder for dig. Disney+ er den mest omtalte streamingtjeneste siden åbningen af Netflix. Disney står bag bunkevis af animerede karakterer, som vi alle kender og elsker, men Disney sidder i dag også på Star Wars- og Marvel-universerne samt mange andre rettigheder. Mange stiller sig selv spørgsmålet, om Disney+ er 59 kroner om måneden værd? Eller 589 kroner for et årsabonnement? Spørger du kulturkommentator Niels Frid-Nielsen, der gennem tre årtier har kommenteret på populærkulturen, er svaret klart: Disney er et slidt varemærke, der slet ikke forstår at sætte en digital dagsorden for særligt den yngre del af målgruppen. Ifølge Niels Frid-Nielsen skal der i dag mere til på streamingmarkedet, end blot High School Musical som serie samt genudsendelser af Løvernes Konge og Avatar. I forhold til Netflix og HBO er Disney+ voldsomt bagud på nyskabende originalt indhold. Du kan høre analysen og anmeldelsen af Disney+ fra Niels Frid-Nielsen i denne episode af podcasten fra MereMobil.dk. Android Enterprise? Og er det nu du skal på 5G? Nogle Android-telefoner sælges som ”Android Enterprise Recommended”. Som navnet antyder, er der tale om en særlig funktion til virksomheder, men betyder Android Enterprise Recommended noget for dig, når du køber en smartphone? Jeg har besøgt Casper Thodsen fra erhvervsforhandleren Mobitel i Odense, for at få klarlagt hvad Android Enterprise Recommended er. I denne episode sætter jeg også fokus på 5G, der allerede i dag dækker en stor del af landet hvor TDC’s netværk er spydspidsen. Skal du med nu på 5G eller skal du vente? Indslag i denne episode 00:45 Anmeldelse af Disney+, kulturkommentartor Niels-Frid Nielsen14:04 Hvad er Android Enterprise Recommended, Casper Thodsen - Mobitel22:19 Bliv klogere på 5G NR og 5G mmWave, John G. Sådan lytter du til podcasten fra MereMobil.dk Du kan høre min podcast på alle podcastplatforme. Herunder finder du links til nogle af mulighederne. Du kan også lytte i ovenstående afspiller. Android: Lyt med heriPhone og iPad: Lyt med herSpotify: Lyt med herPodimo: Lyt med her Jeg håber, at du vil lytte med. Husk! Du kan få besked i din mail, når jeg udgiver ny episode. Tilmeld dig her. Mere til historien Denne episode, episode 78, er optaget den 2. oktober 2020. Der udkommer en ny episode én gang om måneden.
27 min
Transformator
Transformator
Teknologiens Mediehus
Uge 41: Hvorfor skal vi tvinges til at have en DAB-radio i bilen? Og hvorfor skal teleselskaberne gemme data fra min mobil, når det er ulovligt? Mikroplast er ikke så skadeligt som frygtet.
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben I denne uges Transformator sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet. I flere år har EU-domstolen gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis. I de seneste år har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden. Links AAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB Regeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne Havbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe Rapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked
28 min
RumSnak
RumSnak
Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
Episode 24: Bølgende tæpper af farve på himlen - Tinas nye bog om nordlys
Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver. Men hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det? Det er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”. Og det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders. Udover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade. LINKS Tina “Astrotina” Ibsen (https://tinaibsen.dk) Her kan du købe Tinas bog om Nordlys (https://www.saxo.com/dk/nordlys_tina-ibsen_indbundet_9788770369893) To timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation” (https://www.youtube.com/watch?v=T75IKSXVXlc) NYHEDER Der er fundet vand under Mars’ overflade (https://www.nature.com/articles/d41586-020-02751-1) Luften fiser ud af ISS (https://www.spacedaily.com/reports/Russian_ISS_module_to_be_filled_with_confetti_to_find_microscopic_air_leak_999.html) Tre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller (https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/universets-morkeste-hemmelighed-tre-forskere-deler-nobelpris-opdagelser-af) Tegnestuen BIG har designet en Månebase (https://www.dr.dk/nyheder/indland/big-tegner-hus-paa-maanen-i-stort-samarbejde-med-nasa) BONUSLINKS En lang artikel hos Ars Technica (https://arstechnica.com/features/2020/10/the-space-operating-systems-booting-up-where-no-one-has-gone-before/), der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool! Det andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol (https://www.zooniverse.org/projects/marckuchner/planet-patrol/), hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.
44 min
More episodes
Search
Clear search
Close search
Google apps
Main menu